Efterår 2018 13.08.2018  -  16.12.2018
Vejledning



Plask & Leg (P&L)
Plask & Leg er det første hold i Svømmeskolen og henvender sig til børn i alderen 4-6 år.
 
Her lærer svømmeren at føle sig tryg i vandet. Svømmeren lærer at komme til og fra vandet selvstændigt samt at opholde sig på lavt vand og tillige kort tid under vandoverfladen. Endvidere vil svømmeren lære at bevæge sig over korte afstande med lidt støtte af et redskab og dermed slippe bunden kortvarigt.
 
Holdet svømmer 30 minutter én gang om ugen.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Begynder (B)
Begynder er det andet hold i Svømmeskolen og henvender sig til børn i alderen 5-8 år.
 
Her udvikler svømmeren de fire grundlæggende færdigheder, så denne kan bevæge sig en kortere distance uden redskab og med kontrolleret vejrtrækning. Desuden lærer svømmeren at kunne balancere uden brug af redskaber samt at kunne orientere sig i og under vand. Endelig lærer svømmeren at kunne håndtere mange forskellige elementskift i, til og fra vandet i den lave bassindel.
 
Holdet svømmer 30 minutter én gang om ugen.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Let Øvede (LØ)
Let Øvede er det trejde hold i Svømmeskolen og henvender sig til børn i alderen 6-10 år.
 
Her udvikler svømmeren de fire grundlæggende færdigheder, så svømmeren med forskellige bevægelsesmønstre kan tilbagelægge en længere distance med koordineret og tilpasset vejrtrækning med udånding under vandet.
 
Desuden lærer svømmeren på forskellige måder at kunne springe i, dykke og opholde sig trygt på dybt vand.
 
Holdet svømmer 30 minutter én gang om ugen.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

Øvede (Ø)
Øvede er det fjerde og sidste hold i Svømmeskolen og henvender sig til børn i alderen 7-12 år.
 
Her udvikler svømmeren de fire grundlæggende færdigheder så meget, at denne er i stand til at dykke og orientere sig på dybt vand. Svømmeren lærer uproblematisk at kunne foretage diverse elementskift, herunder at springe ud i dybt vand på forskellige måder og fra forskellige højder. Ydermere lærer svømmeren at kunne bevæge sig en lang distance på mave og ryg med et velkoordineret bevægelsesmønster og med en rytmisk, tilpasset vejrtrækning. Svømmeren lærer med andre ord at kunne redde sig selv.
 
Holdet svømmer 60 minutter én gang om ugen.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Aqua-Teen (A-T)
AquaTeen er et alternativt til konkurrencesvømning og henvender sig til unge i alderen 13-17 år.

Her har svømmere, f.eks. tidligere talent- eller konkurrencesvømmere, der ikke ønsker at fortsætte i konkurrenceafdelingen, mulighed for at holde sig i form og vedligeholde deres sociale relationer. Svømmerne får mulighed for at følge et program og udvikle sig teknisk eller bare svømme som han/hun ønsker det.
Andre på det niveau kan også tilmelde sig holdet.

Holdet svømmer 60 minutter to gange om ugen 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Talent (T)
Talent er det første hold i Talentafdelingen og henvender sig til børn i alderen 8-12 år.
 
Her udvikler svømmeren til stadighed de fire grundlæggende færdigheder, men der lægges nu mere vægt på udviklingen af de fire stilarter. Derudover vil svømmeren lære om, hvad det vil sige at være konkurrencesvømmer, og han/hun vil blive forberedt på en mulig lang karriere indenfor svømning. Svømmeren bliver introduceret til konkurrencesvømning gennem deltagelse i Begynderstævner fire gange om året.
 
Holdet svømmer 60 minutter to gang om ugen og har landtræning 30 minutter to gange om ugen. Holdet får desuden mulighed for at svømme lørdag mellem 11-13 sammen med K3.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

K3 (K3)

K3er det andet og sidste hold i Talentafdelingen og henvender sig til børn i alderen 10-14 år.

Her udvikler svømmeren til stadighed de fire stilarter, men der begynder også at komme fokus på en mere fysisk udvikling. Holdet baserer sig på ATK’s “Lære at træne”, hvilket betyder at svømmeren i højere grad end før lærer om, hvad det vil sige at være konkurrencesvømmer. Fokus er her ikke på deltagelsen i stævner, men derimod at lære svømmeren at træningen er vigtigere end konkurrencen. Der vil dog blive tilbudt flere stævner end Begynderstævner.

Holdet svømmer fire gange om ugen mandag og torsdag 90 minutter, onsdag 60 minutter og fredag 90 minutter sammen med skovbakken 120 minutter, og har landtræning tre gange om ugen. Holdet får desuden mulighed for at svømme ekstra lørdag mellem 11-13 sammen med talent.

Holdet svømmer sammen med Aarhus Swim, der er et startfællesskab mellem IF Lyseng Svømning, VIK
Skovbakken Svømning, IHF Svømning og HEI Svømning.
 
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

K2 (K2)
Konkurrence 2 er det første hold i Konkurrenceafdelingen og henvender sig til unge i alderen 12-16 år.
 
Her udvikler svømmeren til stadighed de fire stilarter, men der lægges nu mere vægt på den fysiske og mentale udvikling. Holdet baserer sig på ATK’s “Træne for at træne”, hvilket betyder at svømmeren i højere grad udvider sin træningsbevidsthed samt sin forståelse for egne præstationer og mål. Fokus er nu mere på deltagelse i stævner med mål for øje, hvilket betyder at ingen konkurrencesituation er uovervejet og at disse skal medvirke til svømmerens taktiske udvikling. Det forventes at svømmere på dette niveau er opsatte på at indrette og tilrettelægge hverdagen efter svømningen – altså prioritere træningen meget højt.
 
Holdet svømmer sammen med Aarhus Swim, der er et startfællesskab mellem IF Lyseng Svømning, VIK
Skovbakken Svømning, IHF Svømning og HEI Svømning.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

K1 (K1)
Konkurrence 1 er det sidste hold i Konkurrenceafdelingen og henvender sig til unge i alderen 14-20 år.
 
Her udvikler svømmeren til stadighed de fire stilarter, og der lægges høj vægt på den fysiske og mentale udvikling, men træningen bærer i høj grad også præg af at svømmerens færdigheder skal optimeres og specialiseres. Holdet baserer sig på ATK’s “Træne for at konkurrere”, hvilket betyder at svømmeren i højere grad arbejder med individuelle målsætninger og lærer at tage ansvar for egen træning. Stævner har nu høj prioritet, og der trænes specifikt mod topninger til både regionale og nationale mesterskaber. Det forventes at svømmere på dette niveau er opsatte på at indrette og tilrettelægge hverdagen efter svømningen – altså prioritere træningen meget højt.
 
Holdet svømmer sammen med Aarhus Swim, der er et startfællesskab mellem IF Lyseng Svømning, VIK Skovbakken Svømning, IHF Svømning og HEI Svømning.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen Begynder (VB)
Voksen Begynder henvender sig til voksne i alle aldre.
 
Her har du mulighed for at lære at svømme crawl. Holdet er for dig, der allerede kan svømme, men som aldrig har lært at svømme crawl.
 
Holdet svømmer 60 minutter én gang om ugen.
 
Udover én undervisningslektion om ugen, har du også mulighed for at svømme i alle Motionssvømnings tiderne.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen Øvede (VØ)
Voksen Øvede henvender sig til voksne i alle aldre.
 
Her har du mulighed for at forbedre din crawlteknik i mens du også bliver udfordret på det fysiske plan. Holdet er for dig, der allerede kan svømme 200 meter crawl uden pause, men som stadig ønsker at forbedre dine svømmeevner.
 
Holdet svømmer 60 minutter én gang om ugen.
 
Udover én undervisningslektion om ugen, har du også mulighed for at svømme i alle Motionssvømnings tiderne.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

TRI, Masters & Open Water (TMO)

TRI, Masters & Open Water henvender sig til dygtige svømmere i alle aldre, der har interesse for TRI, Masters og Open Water svømning.

Her bliver man udfordret fysisk gennem svømningen, således at man på sigt vil være i stand til at svømme minimum 2 kilometer. Der er ingen svømmende-træner tilstede, der bliver udarbejdet et program på skift til inspiration. På holdet vil man møde andre ligesindede, hvilket giver mulighed for interesse- og vidensdeling, og skaber et socialt element i træningen.
Holdet svømmer 60 minutter to gange om ugen.
Udover de to undervisningslektioner, har man også mulighed for at svømme i Motionssvømnings tiderne.


Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Aqua-Fitness (A-F)
 Aqua-Fitness er for dig der gerne vil røre dig på en anderledes måde i vandet. 
 
Aqua-Fitness er en motionsform for alle uanset niveau, køn, fysik og alder. Vi bruger aktivt vandets opdrift og modstand til at hjælpe dig med nogle øvelser, og gøre andre øvelser hårdere. Takket være vandets opdrift og modstand belaster du ikke led og muskler på samme måde som på land. Øvelserne foregår med og uden redskaber, på dybt og lavt vand.
 
Holdet træner 60 minutter én gang om ugen.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Aqua-Fitness+Motionssvømning (A-F+M)
Dette hold er et samlet tilbud på holdene Aqua-Fitness og Motionssvømning.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Styrketræning (ST)
I HEI Svømnings klubhus har vi et styrketræningsrum, hvor vi kan tilbyde styrketræning med uddannet instruktør.
 
Vi har ikke dyre, stationære maskiner, men her er motionscykler og de maskiner, der skal til for at kunne træne hele kroppen. Hos os skal man ikke være nervøs for kun at møde veltrimmede motionister – her er plads til alle typer og alle aldre.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Styrketræning+Motionssvømning (ST+MS)
Dette hold er et samlet tilbud på holdene Styrketræning og Motionssvømning.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Motionssvømning (MS)
Motionssvømning er for dig over 18 år, som bare gerne vil svømme en masse baner i dit eget tempo.
 
Svømmehallen er opdelt i fem baner under Motionssvømning, således at der er plads til alle. Man skal derfor ikke være bange for at blive forstyrret i sin svømmesession. Efter en tur i svømmehallen er du selvfølgelig velkommen til at varme dig i vores saunaer.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Seniorsvømning (SS)
Er du 60 år eller ældre og har lyst til at svømme, kan du tilmelde dig seniorsvømning.
 
Her er der mulighed for at svømme mandag, onsdag og fredag eftermiddag kl. 15-15.30 samt i alle Motionssvømnings tiderne.
 
Kort sagt er der mulighed for at svømme en masse og kun når det passer dig. Efter en dejlig svømmetur er du selvfølgelig velkommen til at nyde den varme sauna.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Gæstesvømning (GS)
Ved Gæstesvømning er svømmehallen åben for alle – både medlemmer og ikke-medlemmer.
 
Entréprisen er 30 kr. pr. person, som betales til den pågældende livredder i hallen.
 
Herefter er der fri brug af bassin og sauna indenfor tidsrummet. Hallen er åben de fleste lørdage og søndage kl. 13-17 – se under fanen "Lukkedage" for hvilke dage hallen er lukket.
Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)
Banner